TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Drengekorets koncert-turne til England


1. august 2006

Men sikken en dag...
dag har vi været igennem den 1. august; meget tidlig morgenvækning, idet afgang fra vandrerhjemmet i Canterbury var kl. 08.00. For inden da skulle der spises morgenmad, pakkes bus og holdes mandtal.

Præcis kl 08.00 kørte vi mod nye oplevelser i Portsmouth. Undervejs fortalte Knud om livet ombord med maritime udtryk og gjorde Roskilde Domkirkes Drengekor klar til at entre HMS Victory. Victory er admiral Lord Nelsons gamle flagskib. Skibet er påbegyndt bygning i 1759 og søsat 17. maj 1765. Den var i aktiv tjeneste i 61 år. Besøget ombord på skibet var en kæmpe stor oplevelse for drengene. Man får ombord en klar fornemmelse hvordan det måtte have været at være gast ombord sammen med 850 andre personer. Skibet er stort set kun kanoner og en stor kabys, en flot officersmesse, men ikke meget plads til den menige del af besætningen. Alt i alt en frygtelig krigsmaskine, som absolut er et besøg værd.

Efter endt besøg fortsatte dagen med noget så frygteligt som et besøg på Burger King, men drengene syntes dog, at det var et succesfuldt besøg. Det var nødvendigt på grund af tidspres, for præcis kl 15.00 var der korprøve i Portsmouth Cathedral, og altmens drengene øvede, smurte de voksne medrejsende makrelmadder, således at drengene efter korprøven kunne indtage deres "aftensmad".

Kl. 18.00 sang koret deres første Evensong i England, og da jeg ikke er korspecialist men har en klar fornemmelse for kvalitet, som udmønter sig i at mine øjne løber i vand, så må det have været godt...

Lige nu sidder vi i bussen og skriver denne dagbog mens bussen kører på vej mod flere oplevelser i horisonten... Vi skal overnatte tre nætter på vandrerhjemmet i Salisbury.

Til slut vil jeg sige, at alle drengene er i højt humør og dejlige at være sammen med. Tak for en dejlig dag!

Dagens citat: "Drenge, ud i forpeaken og hent en slagpøs og en kuddendækker..."

Reporter: Canute Vestbjerg
Vi har været tidligt oppe
Klar til afgang fra Canterbury

HMS Victory
Det er altså et pænt skiv!

Gruppe I, D, H
"Korets 'Anchorpeople'"


Burgere er et sikkert hit i visse aldersklasser ;-)

Vi SKAL bare gøre det bedre end de hollændere igår
Vi øver koncentreret til Evensong


Vi ses i morgen!



I går - I morgen