TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Drengekorets koncert-turne til England

6. august 2006


En af de mere ensformige dage.

Vi skulle tilbagelægge godt 415 km i bussen.
På researchturen tog det ganske forfærdelig lang tid at tilbagelægge turen, men i dag gik det meget glat, dels var det søndag, og dels er vi i en periode, hvor englænderne har sommerferie.
Vi afviklede vores frokost på sædvanlig maner - denne gang på grønsværen ved en tankstation. Vejret er stadig med os, selvom profeterne truer med det modsatte. Vi nåede York tidlig på eftermiddagen - godt trætte.

Til trods for dette, kastede drengene sig over fodbold på plænen foran vandrerhjemmet. Her i York har vi fundet det hidtil bedste vandrerhjem med gode faciliteter - og tilmed rigtig hyggeligt. Vi besluttede derfor at lave aftensmiddagen selv - en rigtig stor succes igen. Alle herrerne i koret tog sig af opvasken bagefter. Det gik for sig under temmelig voldsom sangudfoldelse. Nu er situationen den, at der bor rigtig mange andre gæster her på vandrerhjemmet, som så og lyttede meget forundret på "øvelsen". Faktisk hørte jeg ordvekslingen mellem et par herrer: "Hvor er NN henne?" svar: "Han er ude at synge" - (læs:han er ude at vaske op). Måske kan det forekomme lidt sygt at forholde sig til opvask på denne måde. Men uanset hvad: Vi har det utroligt hyggeligt og skægt sammen, og heldigvis gælder det os alle!

Citat udgår thi der var ingen, der udtalte noget begavet i dag!

Dagens reporter: Finn



Tak for i dag.



Der var heldigvis ikke så meget trafik i vores retning.


Udsigt til den anden side.


Vi ses i morgen!



I går - I morgen