TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Drengekorets koncert-turne til England

12. august 2006


Sidste dag!!!

I dag vågnede vi efter en nat i høj søgang. Men på trods af det, havde kun enkelte drenge og herrer haft ”grønne ansigter”. De blev kureret med søsygepiller og Helle’s moderkærlighed. Om det var det første eller sidste, der havde helbredende virkning, vides ikke.

Vi sov i nat for første gang i to uger med pude og dyne i stedet for britiske sove-senge-lagen-pose-kuverter – det var jo skønt! Det blev udnyttet lige indtil en Dana Sirena-mand vækkede os over højtalerne. Det betød dog ikke, at vi havde travlt med den overdådige morgenbuffet. Det varede flere timer før hele koret havde spist sig igennem; æg og bacon, baked beans, frisk morgenbrød, franskbrød, frugt, wienerbrød, yoghurt, 3 slags ost, pålæg. juice, kaffe, te og meget mere.

Efter 14 dage med høj britisk solskin, ankom vi til regn (altså Danmark og dansk sommervejr). Vi skal vende os til højrekørsel igen, det blev ikke lettere at overskue trafikken, da en hollandsk lastbil overhalede os i nødsporet (vi troede ikke at man kunne overhale i et nødspor...) lige efter ankost til Esbjerg. Det skal lige siges at situationen var uden fare for nogen parter! Vi forventer at nå til Roskilde sent på eftermiddagen, ca kl. 16.30.

Reporters of the Day: Mr. Ostergaard and Mr. Aakaer. (igen)

Dagens citat: ZzZ








Magic-kort...
Denne korturs helt store dille: Magic-kort eller Munchkin-kort

Flere magic-kort...
...også herrerne har givet efter for presset og nyder kortspillets mange udfordringer!

Høj stemning i korbussen
Nu glæder drengene sig til at komme hjem. Nogle er lidt mere trætte end andre - men alle har haft en dejlig tur!!!


Mange tak for endnu en kortur med mange oplevelser ;-)



I går