Frankrig dag 02

Indsendt af admin den fre, 26/07/2013 - 00:22
Dagbog: 

Velkommen til Frankrig.

Og tilbage til vores dagbog.
I går havde i æren af to meget diplomatiske unge herre.
Men det er slut nu. Den rigtige dagbog er fuldt med dårlig, og til tider meget intern, humor. Dette undskylder vi... næsten....

Vi startede dagen i dag med at stå op. Under protester forsøgte flere herrer at forbedre forholdne i sopran delen af bussen ved at insistere på, at der blev taget et bad.
Dette faldt dog ikke helt i en unavngiven drengs humør. Man bader da ikke, når man er på ferie, fik han vidst mumlet lidt stille, imens han næsten blev hevet i bad af sin gruppeleder.

Efter den alminelige "Continel breakfast" begav vi om imod Amiens. En kort 6 timers køretur hvor alle hurtigt faldt i de gode vaner med nintendo, spil og musik.
Der var en god trafikkø midt i bussen, da der blev sat radio-versionen af "Terkel i knipe" på på et sæt mini-højtalere.
Det kan siges, at dennes lydkvalitet ikke huede vores kære diregent - vi fornemmer, at der kunne komme et forbud på vores vej!
Men samtidig frygter vi myteri ved at udelukke muligheden for højlydt, utrolig dårlig "gangnam style".
Vi vil dog forsikre alle derhjemme, at et hvert forsøg på myteri eller lignende, vil blive behandlet efter bedste Fransk stil med dueller med baguet og snegle.

Midt på dagen tog vi en klassisk kor-kasse frokost. Her er alt som det plejer, dog med en grusom fejltagelse i, at der ingen dåse leverposteg var med.
Denne gang var det herrene der var ved at give vores kære diregent "det sorte mærke".

Ved ankomst til et fortrineligt vandrehjem, hvor vi har hele 1. sal for os selv, gik grupper selv på opdagelse i byen og spiste aftensmad. Her så vi vores første store, franske kathedral, som blev oplevet både inde og ude og som var utroligt smuk.

Men dages store hændelse skete kl 20.15, da alle grupper mødtes i en stor park til en ordenlig omgang kor-bold.
Jeg vil så nødigt kalde det fodbold - det lignede i hverfald ikke.
Prøv at forestil jer 15 herre imod 40 sopraner. men stadig kun én bold. Dette giver en interessant sammenligning i retningen af en hær af menneske-mure, der spurter rundt efter prikken fra en laserpointer.
Vi i herregruppen var meget glade for, at sopranerne ikke "bare" dækkede to mand op hver, men derimod rendte rundt i en klump efter bolden, da der ellers ville have været minimum 10 ekstra sopraner til at dække hver herre på banen - og en herre kan jo maks. løfte 2 sopraner på én gang!

Kampen på en times varighed (uden pauser) endte 2-0 til herregruppen, og den efterfølgende straffesparkskonkurrence (fordi... hvorfor ikke...) endte "desværre" også i herregruppens favør.

Men bare rolig, der vil komme en re-match når vi finder tid og sted til, at det kan lade sig gøre. Det er nok også bedst, at herrene lige bliver kørt lidt mere trætte inden at sopranerne, traditionen tro, tæver os hele vejen hjem til Roskilde.

Alle er nu (efter endnu et tvunget bad) puttet godt og trætte i seng.

Mange tak for i dag!
Mange hilsner (og dagens anagram)
Virus damns
 

Dagen citater:

Gustav: Ved modtagelse af et kyllinge lår med en lille smule fedt på, spørger forfærdet "er det hjertet???"
Tue: "Findes der lamaer i Frankrig?"