Dag 4

Dagbog d. 23/7-2015

Kære forældre, venner og familie.

Når gråvejr bliver hverdagskost, modtages selv den mindste solstråle med kyshånd. Det er små glæder som disse der skal værdsættes, og hvilken morgen blev det!

Madpakker blev smurt, tasker blev pakket, og bussen blev pakket 45 minutter for sent. Ventetiden blev, imidlertid, fordrevet med evergreens fra svedbanken, Anders Matthesen og Drengene fra Angora. Alle som én musikere der har præget den danske musiktradition positivt! (Finn var uenig og ønskede Bach!)

Vi blev fordelt på to busser, og kørte afsted på snoede veje. Den benhårde kost bestod af køresygetabletter og massere af vand. Efter 2,5 times kørsel, hvor irsk højlandslama og stengærder fyldte i det smukke irske landskab. Disse stengærder har skabt store politiske dramaer i den Irske nation, og det var tydeligt at drengene kunne mærke intensiteten fra disse eneståede konstruktioner!

Langt om længe nåede vi destinationen Cliffs of Moher! Mastodontiske klipper der knejsede flere tusind meter over havets overflade, med vindstød der let kunne bære en skrøbelig sopran ud over kanten. Her i naturens rå omgivelser, var der naturligvis mulighed for cafébesøg og indkøb af souvenirs da drenge/herrekoret sjældent kan være foruden.

Dramaet blev ikke mindre derefter. Frokosten blev indtaget med en vildskab, kun overgået af Finns temperament når værelser skulle arrangeres. Videre gik færden ud på klippernes skråninger, og med fløjte-, harmonika- og harpespillere som soundtrack, gik herrer og sopraner mod skyerne.
En enkelt herre skilte sig ud, ved at gå i front ud på de utæmmede skråninger. Hans navn er Frederik Gade Frandsen, en ny herre, der, med selvtillid og altid højt humør, førte drenge og herrer sikkert gennem terrænet. En sand mand af folket.

Et kort moments uopmærksomhed var ved at udvikle sig til en enorm tragedie, da gruppeleder Thomas snublede og trak sin gruppe ud over klipperne. Heldigvis var korgruppens ”Braveheart”, Frederik, klar igen, og reddede drenge og Thomas!

Endnu en fantastisk oplevelse kunne indskrives i korets lange historie, og mættede af indtryk, kørte korbusserne videre mod målets endestation; Byen Killarney.

Dramaet ville ingen ende tage, og efter 30 minutter i kø (forårsaget af aggressive fårehyrder), tissepauser en masse, og lange lure nåede vi til herberget, der, mest af alt mindede om en noget sparet udgave af Hogwarts.
Her sluttede dagen med mad, boldspil og højt humør. Den kollektive sengeredning skabte dog frustration hos mange og udgjorde finalen på en begivenhedsrig og ikke mindst dramatisk dag!

Roen har sænket sig over det gamle fort, og i skrivende stund sidder herrerne og samtaler omkring filosofi, politik og Verdens store etiske spørgsmål.
Herfra takker Frederik Frandsen af og ønsker alle en tryg og rolig nat.
Sov rigtig godt!

Vi ses i morgen!

Hav det godt!

Godnat!

Ps. Jens Leer skrev naturligvis om episoderne ved Cliffs of Moher, da han blev meget inspireret af dagens helt. Andet ville være totalt pinligt og akavet. Intet menneske er så selvoptaget at de ville skrive legender om sig selv.