Dag 7

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Gruppebilleder

Dagbog søndag d. 26. august

”Morgenstund har guld i mund” skrev Grundtvig i sin berømte salme (nr. 752 i salmebogen, hvis nogen skulle være i tvivl), og det beviser påstanden, at salmedigteren aldrig har sat sine ben i Irland. For den karakteristik dækker på ingen måde over vejret på øen de kalder ”366 days of bloody rain” Det var gråt, vådt, fugtigt, tåget, regnfuldt og køligt fra morgenstunden – kort sagt pissede det ned – og som sådan fulgte vi fint de irske standarter.

Den hurtige morgenmad og obligatoriske madpakkesmørning blev hurtigt overstået og kl. 10 nul nul prut var busserne pakket og klar. Den eneste, der manglede at aflevere sit nøglekort var naturligvis René (tenor (t’ nar)).

Turen fra Cill Airne (Killarney) til Corcaigh (Cork) er smuk med en bjerg-tagende natur, som bare er et must. Ruten var klar. Alle vidste, hvor vi skulle hen. Bussemændene var informerede. Intet kunne gå galt. Altså lige bortset fra det faktum, at de irske veje kan være så smalle, at en tissemyre ikke kan vende på en femøre. Dette medfører, at visse veje (læs: vores veje) er ensrettede. I den forkerte retning, naturligvis.

Kære læsere, det vil være overflødigt at fortælle, at skuffelsen var enorm, da vi indså, at busserne som følge af irsk bureaukrati og dårlige veje ikke kunne køre den planlagte rute, men måtte lægge vejen forbi motorvejen (ikke den fåreskabte) i stedet. Det kunne korlederen ikke acceptere, og hurtigt blev det aftalt, at vi selvfølgelig skulle køre fra Killarney via en by eller noget i den stil til Killarney. Jo jo, den er god nok. Derved fik vi kørt med ensretningen gennem den flotte natur, som grundet regn og tåge var (u)sigtbar.

Vi stoppede undervejs op ved det verdenskendte Ladies View, hvor søen lå strakt ud mellem to bjerge. Ladies View var på nær den svimlende mangel på ladies et yderst tilfredsstillende udsigtspunkt. Korlederen fik den glimrende idé, at tage gruppebilleder lige dér midt i regnen og tågen, så I, kære læsere, ikke kan genfinde jeres drenge uden lidt fantasi. Gruppe A førte an – det dryppede. Gruppe B poserede – det småregnede. Gruppe C blev foreviget – regnen tog til i styrke. Gruppe D så fjollede ud – fordi de fik vand i øjnene. Gruppe E så kolde ud – Bodil kom til Irland. Gruppe F lignede vandmænd – Bodil blev gift med Egon. Gruppe G stillede op – fotografen var druknet. Kære læsere, der var rift om at komme ind i busserne igen.

Tilbage til Killarney og et glædeligt gensyn kørte vi atter mod Cork. Busserne var i højt humør, vi fik spist frokost på en ferielukket skole og kom i TØRVEJR til Cork, hvor vi blev indlogeret på en dejligt hostel. Korlederen advarede koret mod de hostelbeboende spøgelser, der kun taler latin. Det er altid godt at være beredt.

Det viser sig at der rent faktisk var et spøgelse, dog i form af en gammel kor leder der forsøgte at skræmme sopraner der var gået i seng. Red.

Endelig gik vi i grupper i TØRVEJR ud i byen for at finde spisesteder. Loungen på vandrehjemmet blev indtaget af glade drenge, før de blev smidt i seng.

Céad míle fáilte go Corcaigh!



Fun facts:

De særligt aggressive irske brombærrænker dræber i gennemsnit 9 mennesker om året i Irland.

I Irland findes den truede dyreart ”den irske højlandslama”, som har en særlig syrlig spyt, der er farlig for mennesker. Denne spyt benyttes bl.a. til afkalkning af brusekabiner mm. Højlandslamaens gennemsnitsalder er 2 år, da den ved sure opstød ætser spiserøret (esophagus) så den dør.

Alle de mange irske stendiger er bygget af får, og blev i tidligere tider brugt af selvsamme får som motorveje.



Skrevet af Thomas og Henning

All rights reserved - rdd.dk