Dag 8

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Gruppebilleder

Med morgenmaden utraditionelt serveret så sent som 8.30, fik drengene endnu mere tid til morgenløbetur, bad, frisering og tøjvask. Dertil kom herrerne, som siden 5.45 havde bagt groftkornet øko-franskbrød, lavet røræg (ingen buræg), stegt bacon, kærnet smør og bagt pandekager. Grundlaget for en god og produktiv dag var lagt.

Just efter indtagelsen af dette pragtmåltid, kaldte pligterne og forsømmelserne blev endegyldigt bortkastet, kremeret og begravet. Korprøve ventede bag døren til vandrehjemmets salon. Tropperne samledes og den ranke Evald anførte os alle gennem den næste halvanden times ubetingede succes. En sangadmiral i et inferno af stemmer.

To timers frokost blev målrettet nedlagt og tilberedt rundtomkring i Cork centrum, en jagt som efterhånden er os meget vant. Hovedfangsten bestod primært af Subway-sandwich, burgere, fritter og andet næringsrigtløst ’mad’.

Der havde længe hersket et udpræget ønske om svømmetur blandt korets medlemmer, både unge som gamle, men især unge. Denne opgave påtog vores evigt trofaste Gruppe Ø sig med ildhu assisteret af en håndfuld herrer med ekspertise inden for området. Og der skulle ikke gå længe før en parade af 32 kormedlemmer igangsatte marchen mod svømmebadet. Det blev til en times pjask og leg iført obligatoriske røde og hvide badehætter, for sådan gør man altså i de irske bade. Efter megen rutschen, crawl og soprankast, vendte koret snuderne mod vandrehjemmet, hvor resten af dagen blev brugt på spil og afslapning, som kun vi kan gøre det. Alt i alt en temmelig ikke-produktiv dag, men til gengæld en tiltrængt en af slagsen.

Aftensmad blev lavet på vandrehjemmet af Ø sammen med en bunke ikke-helt-frivilige drenge og opvasken blev taget af nogen overhovedet-ikke-frivilge herre. 
Dog ikke uden høje protest sange som f.eks. kimmer i klunker. 
Tilslut sang herre gruppen, under kyndig vejledning af Thomas, "frække" godnat sange for sopranerne og vi sluttede med fællessang "i skovens dybe stille ro".

Godnat og drøm sødt

De kærligste hilsener

”Nak de børn asap, Kres” og ”Sinketrans der jernes i chili”

PS. Den for fire dage siden nævnte nye herre, Frederik, bedre kendt som Braveheart, har i disse sene aftentimer frivilligt påtaget sig opgaven at opvarte vores allesammens elskede korleder og guru Finn Evald med fodbad, hovedbundsmassage, tånegleklipning og rygbarbering.

Fun facts:

Koret har nu officielt genoptaget gæstesanger Jens Herskind, som nu synger på fast basis med adskillige løntilskud. (Red. Dette er ikke bekræftet af korleder)

Badehætten blev først opfundet af Herr Heinrich Gruber under mejeristrejken i Østrig 1734. I Irland benyttes den primært som pyntegenstand eller accessory.

Dagens citat (skribenten har valgt at lade dette historiske citat stå alene i aften):

Under korprøven står Finn og bakser med et temmeligt ihærdigt problem hos alterne. Ud af det blå rækker lille Mads hånden op og korlederen giver ham modvilligt ordet. Spørgsmålet lyder som følger:

”Er det i øvrigt ikke noget med at når man har været et år i koret så..”

Et øjebliks tøven indtræffer

”så kan man få løn?”

All rights reserved - rdd.dk