Dag 10

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Gruppebilleder

Endnu en dag er oprunden, magic-kortene er lagt væk, drengene er puttede og de andre gæster på hostellet har fået lov til endelig at få lidt plads i huset (det sidste gælder dog også for korets herrer).

I morges lød der sang og larm på værelse 11, da David Fangel blev vækket af sin gruppe m.fl. til surprise-fødselsdagssang og fest med balloner og ’party-whistlers’.
Dernæst var der igen i dag en fremragende morgenmad, som gruppe Ø havde bikset sammen, og mens madpakkerne blev smurt, blev der gjort status på dagens sygetal. Desværre er der i dag en del drenge samt herrer, som må have drukket for meget klorvand i svømmehallen og som måtte blive hjemme for at komme til hægterne med hvile og te.

Da morgenmaden var indtaget, drog vi alle i samlet flok (altså dem som kunne synge) til Saint Finbarr’s Cathedral. I første omgang stod den på en prøve, hvor repertoiret lige skulle støves af en sidste gang – mest af alt for at dulme en hvis dirigents nerver. Efterfølgende blev de tidligere omtalte madpakker indtaget på pladsen foran kirken inden turens første og eneste fulde koncert med et program bestående af 60 minutters kormusik.

Så snart koret var kommet ind i kirken, blev der taget plads i de engelske korstole, hvor de røde kapper og den smukke sang kom til sin fulde ret. Turister, som åbenlyst kom for at kigge og fotografere kirken, satte sig ned og lyttede intenst til det smukke program med værker som bl.a. Stanfords ”Beati Quorum Via”, ”Laetentur Coeli”, Finns ”Magnificat” og ”Nunc Dimittis” og til sidst Brückners storslåede ”Ave Maria”. Koncerten var så vellykket, at en gruppe lokale nonner græd og roste koret med ordene: ”Extraordinary! Glorious!” De engelske korstole gjorde også så stort indtryk på korets drenge, at det fik Mikkel Pallisgaard til at udbryde: ”Det er så fantastisk, vi føler os helt professionelle”, og dagens skribenter kan kun give ham ret i denne udtalelse.

Efter den veloverståede koncert gik turen retur til vandrehjemmet for at klæde om til civilt igen. Den resterende eftermiddag stod på fri leg i byen og på vandrehjemmet med blandt andet postkortskrivning samt den nye hobby blandt drenge og nogle få herrer, magic-kort. Aftenmadsspisning blev foretaget på gruppevis i Cork for sidste gang.

Alt er roligt inden turen torsdag går videre mod sidste destination: DUBLIN!


Dagens citater:

”Hvis vi slår Rasmus (Vind, red.) ihjel nu, kan vi slå (Nikolaj, red.) Burup ihjel klokken 23” – Kommentar til Herrernes ”Varulve”-spil

”Kultmesteren er ikke den I tror!” – Kommentar til Herrernes ”Varulve”-spil

Benjamin Fangel bedes sætte sig på restaurant, svarer øjeblikkeligt: ”Hvorfor må Vi ikke hygge os?!”

Victor Schrøder fortæller Thomas, at han skal være advokat, når han bliver voksen, hvortil han fortsætter: ”Hvis du en dag bliver gift med din kæreste, og du skal skilles, så vil jeg gerne være din advokat!”

Gæster om dagens koncert: ”Glorious”

Fun Facts:

Gruppe C fører pt i tabte-tænder-konkurrencen med 2 (1 stk til Johan og 1 stk til Thorbjørn). På en sikker andenplads ligger gruppe Ø med 1 (og nej, det er ikke Finn!)

At finde postkort og frimærker er nær umuligt i Irland (selv gårsdagens zoologiske have havde ikke postkort!)

På trods af at Irland leverer store mængder regn og sol, er der endnu ikke set nogen regnbuer eller guldkrukker (med tilhørende dansende Leprechauns).



Dagens skribenter:

Klam nissefe er i ild og ej sex med nonnen Brit






All rights reserved - rdd.dk