Dag 3, søndag d. 24/7

Den musikalske ungdomsforenings rejse.

Dag 3: Det var en ganske tidlig morgenstund (med guld i mund) i den tyske storby Dresden. Solen spejlede sig ind gennem ruderne i de smalle sprækker i gardinerne, hvor de ramte de søde små drengeansigter blidt på kinderne. Så uskyldige og rene lå de der i deres senge og drømte om deres forældre så langt borte mod nord og dog så tæt på i hjertet.

En dreng rejste sig kækt og frejdigt i sin seng og nød stilheden i værelset. Havde han ikke alt, hvad hjertet kunne begære? Var han ikke medlem af verdens flittigste drengekor? Havde han ikke den bedste korleder i hr. Evald? Og havde han ikke den dejligste rene samvittighed man kunne kunne ønske sig? Det var næsten det bedste af det hele… Med stor iver og lyst samlede han sine ejendele og lagde dem nydeligt i sit tornyster. ”Det er rigtig nok fint, min lille ven.” sagde den rare gruppeleder og fortsatte: ”Vil du så se at skynde dig ned til den lækre morgenmad.” Morgenmaden blev af alle de søde drenge fortæret med stor appetit, men det var også nødvendigt, for de havde endnu en lang dag foran sig, hvor de skulle vise flid og gåpåmod. Da alle var mætte af den gode nødecreme og det lune brød, gik de i samlet flok hen til bussen, hvorfra nye horisonter kunne nås. Drengene var så spændte. Hvad ville nu hænde? Hvor ville den rare chauffør Martin føre dem hen? Ville der være mulighed for at udvise gode gerninger og opvarte herrerne på de nye vidder?

I bussen var stemningen god. Her var adspredelser af enhver slags, der egner sig vel for små glade drengebørn. Læsning, lege og spil, film - af den uskyldige slags - samt stille snak var altid en god måde at fordrive tiden på. De unge herrer sang glad og muntert vor danske sangskat – skingrende falsk for øvrigt – og herrerne og gruppen af øvrige smilede glad ved synet.

Efter en god tids kørsel, viste det sig, at det fremmede tjekkiske sprog havde forvoldt gener for stakkels Martin og hans køreplan. Fortvivlet klagede han sin nød til korleder Evald, som straks tog affære. ”Rasmus” kaldte han med bestemt røst gennem højtaleren, så at alle drenge rankede deres røst derved. I det samme rejste Rasmus sig fra sin døs, og kom han ikke dér til undsætning, så at alle kunne komme på en god og humørfyldt vandretur?

Korleder Evald førte an af de smalle stier op de krogede bakker med så stærke, raske og 65-årige skridt, at ingen levende sjæl kunne følge hans tempo. Kun den raske Kent var i stand til at følge dirigentens skridt, men han holdt dog afstand, thi han kendte korets hierarki. Ingen foran korlederen og ingen bag sig selv. Drengene nød den smukke udsigt, mens de tog sig i vare for vilde dyr, såsom den tjekkiske kødædende grævling. Alle havde de hos deres frøkener i 1. klasse lært om dette dyrs hungrende appetit for småbørn i naturfag. Vejene var krogede og kringlede og flere gange var drengene ved at dåne og falde over de spidse sten i stien. Men med iver og hast kom korets aktværdige og ansvarsfulde herrer til hjælp, så at (næsten) ingen kom til skade og harme.

Alle nød de naturligheden og den friske skovluft, og langs med stigerne rislede småbække blandt bregnerne i underskoven. Ja det var i sandhed en henrivende vandretur, og den blev da også tilbagelagt med raske skridt og munter sang. Sange og toner der hang så bløde og fyldige i trækronerne. Efter megen vandring, dukkede der det dejligste lille gæstgiveri op, lige der midt på klippen. Det var vel nok en tiltrængt og herlig pause, de kære drenge der kunne få, og der gik ikke længe, før drenge med stor barnlig lyst betragtede et syn, der bragte varme smil frem på deres små ansigter. Der skulle ej heller gå mange øjeblikke, forend den rare mand i iskiosken fik sit at se til.

Nu var det også blevet tid til en velfortjent, solid og nærende frokost. Dagens menu i den overdådige bjergrestaurant var et par gode tyske pølser, som dem man ellers kun finder på de bedste hylder i Aldi, og et par skiver utroligt fiberrigt, massivt og yderst slidstærkt tjekkisk brød. Flere af drengene opdagede brødets fantastiske tjekkiske kvalitet og brugte derfor dette som sålindlæg

Frokosten blev indtaget med stor iver, og derefter gik turen hastigt ned af bjerget mod bunden af dalen, hvorefter alle drengene i samlet flok, og så pænt gående to og to, sang vore højtelskede fædrelandssange. De begav sig mod bussen, der bragte dem videre mod den smukke Tjekkiske hovedstad.

Den friske vandretur havde gjort drengene helt trætte og mætte af oplevelser. De smukke og ikke uefne gruppeledere sørgede straks for at alle drengene fik sig et ordentligt måltid mad. Hjemme i deres senge lagdes børnene til sengs. Fadervor blev sagt i kor, og der blev sunget salmer af Jens Arendt, Johannes Møllehave og Jørgen Leth, inden lyset slukkedes og der blev sagt godnat.

Skrevet af (forfatteres navne i anagrammer):

Og se, tøjbamse hader garn

Min elghøne Maja tisser

BT-Helge hænger ninja-gnu

Billeder kommer når der findes en bedre internet forbindelse.

Meget stor sten.


Knud Vestbjerg var "tilfældigvis" også oppe på bjerget.


Drengene nyder udsigten.


Finn vs. Teknik

Efter drenges bessøg gik udvalget af is, fra 25 forskellige is til 2.


Vel ankommet til Prag

Senest opdateret 23:45-26/07-11