Dag 4, mandag d. 25/7

Mandag var dagen for turens første koncert i den eventyrlige Týns katedral midt i det gamle Prag. Spændingen var stor, fordi ingen anede hvornår der skulle synges under den katolske messe, da alt foregik på tjekkisk.

Men kl 10 snoede et bordeauxrødt tusindben sig i blændende solskinsvejr over Karlsbroen på vej mod Týnskatedralen. Til de mange forbipasserendes undren og glæde brød tusindbenet enddog ud i sang til lyden af knipsende kameraer. Vel fremme v. kirken blev vi lukket ind i en helt tom kirke, så vi nåede i fred og ro at beundre Thyco Brahes gravsted inde i kirken, med tilhørende dannebrogsflag, inden prøven. Finn og Dmitri var gået i forvejen for at prøve orglet, og det havde vist sig af en del af programmet slet ikke kunne spilles på barok orglet! Keine probleme, når man har et stort repertoire!

Oppe fra vores balkon var udsigten formiddabel udover den rigt udsmykkede barokkirke, men der var varmt og luftfugtigheden var på over 70! Kort før messens start kom en ældre krumrygget mand med rindende øjne op til os. Det viste sig at være organisten og han kunne ikke et ord, hverken tysk eller engelsk! Men han satte sig roligt ned på sin bænk, og så ind imellem ud som om han sov. Men han havde helt styr på det og vinkede koret op på de rette tidspunkter. Der blev bl.a sunget ”Ave verum” og ” Ave Maria” af Mozart med Jonathan som solist ( godt klaret med en ordentlig hudafskrabning på den ene hånd!) og ”Achieved is the glorious work” af Haydn. Der var ikke et øje tørt, i hvert fald ikke hos undertegnede. Nede i kirken sad Knud og Lene og Amalie, Johannes forældre og vist flere andre tilrejsende trofaste fans.

Efter messen gik vi i samlet flok til den jødiske kirkegård, hvor de efter sigende ligger begravet i 12 lag, da man ikke må sløjfe et jødisk gravsted!. Desværre var det ret dyrt at komme ind, så vi måtte nøjes med at kigge ind gennem porten. Efter frokosten gik mange med Finn til en fantastisk legetøjsbutik med bla. mekanisk legetøj. Finn skulle nemlig ha fat i en legetøjsrustvogn til hans gode ven bedemanden derhjemme, mens andre kunne nøjes med mindre morbide ting, såsom mekaniske traktorer og snurretoppe. På vej tilbage blev der kigget på glasmosaikker i den nærliggende katedral, hvorfra der er udsigt over hele Prag.

Hér til aften drog Herrene i byen og efterlod hele rosset af hujende drenge til os, den stakkels lille ø gruppe. Vi havde væbnet os til tænderne og gennemgået alle skrækscenarier, og tænk, så viser det sig, at mage til små blide velopdragne bæhlam skal man lede længe efter! Næsten skuffende! (men også kun næsten…)

Vi spiste hele banden på hotellet, hvor alt hvad der ku kravle og gå af receptionister og venner af huset var trommet sammen for at klare opgaven, men frituregryden var vist ikke stor nok, for der gik en hel time imellem at de første og de sidste fik mad. På slaget 22 lå de fleste små bælam under dynen med børstede tænder og foldede klove.

Og hvad Herrene foretog sig denne lune sommeraften i Prags smalle gyder, får vi nok aldrig at vide og det er nok godt det samme. . . .

Der gås!


Og gås!


Og gås! til Týns katedrallen.


Der siddes!

Der synges!