Dag 11, mandag d. 1/8

Denne dag begyndte som så mange andre dage: solen stod op. Det ville faktisk være ret underligt og mærkværdigt, hvis dagen var startet på anden vis end med en solopgang. Medmindre der skulle være tale om en meget overskyet eller solformørket dag, i hvilket tilfælde, solen stadig ville stå op, men dog ikke synligt for os mennesker (medmindre man befinder sig over skyerne eller i rummet). Som sagt begyndte dagen med en solopgang. Alle lå ellers lige så trygt i deres telt og sov, på nær de fire drenge i gruppe 6, der havde været så fornuftige at sove uden for teltet, som de så også allerede havde pakket dagen forinden. Efter solopgangen begyndte der så småt at komme aktivitet i lejren, lad os kalde den Camp Roskilde. Omkring kl. 7.04 var aktiviteterne efterhånden hektiske, for der skulle nu både nås teltpakning, morgenbadning, morgenmad, morgen besøg hos latrinen og andre morgenaktiviteter. Teltpakningen foregik næsten gnidningsfrit med spændende overraskelser gemt i teltdugen (så som drageæg og kroatiske hvide sten). Morgenbadningen foregik også på en passende facon, hvor kun få søpindsvin kom til skade grundet andre omstændigheder end en flok drenge. Det forholder sig faktisk således, at de søpindsvin, der mistede liv og lemmer denne morgen, alle havde en frygtelig kollision med en forbipasserende hollændervom (på nær ét, som tabte hovedet grundet et grueligt syn, som forbliver ukendt).

Og så blev bussen pakket og klar og alle som én gik til morgenmad.

Der var engang en kat. Denne kat fik fire eller fem killinger, der alle var søde at se på, men usikre i træerne. En fæl morgen opdagede hun (katten), at hendes mindste killing, lad os kalde den Secæf, sad fast i det nærmeste træ alt imens mere 50 mennesker satte sig til bords lige under den! Lille Secæf måtte gøre noget, så den strintede og sked. Ja, det gjorde den! Lige ned på bordet med morgenmad… Til alt held ramte urinen kun duen, mens det andet noget ramte gulvet og viskestykket over bollerne. Lækkert, så tak til Secæf. Carpe Diem.

En time senere i en tunnel omkring 5,3362745 km derfra forskrækkes en sovende flagermus af et entusiastisk brøl: ”Liiiiiiiimbooooo!”. Bussen forlader netop tunnelen i dette sekund og det larmende brøl stammer fra en flok drenge med rod i knolden. En halvlang kort langtur med bus er i gang og bestemmelsesstedet er Samobor. For jer, der vil vide, hvad der skete med flagermusen, kan det hurtigt nævnes, at den faldt ned oven på en grønlig Morris Minor fra 67 og blev kørt til Solaris Camp, hvor den blev fanget af en kat og delt ud til bl.a. Secæf, som døde af en sjælden flagermusparasit fra Holland.

Efterhånden nærmede frokosttiden sig. Under normale omstændigheder ville det betyde leverpostej og makrel på dåse, men i dag var der ej nok forsyninger, så planen blev ændret til en rasteplads med tilhørende restaurant/tankstation. Her blev der serveret en sandwich eller to til de hungrende mennesker. Derefter blev der brændt penge af i butikken (ja, ikke sådan rigtigt brændt penge af, men nærmere en form for fælles lejrbål og omsmeltning af diverse småmønter til kartofler!), så mange gik derfra med friske beskøjter eller dét der kartoffelchips-noget.

Nu bliver det spændende!

For efter den beskedne frokost var der film i bussen; en længe ventet begivenhed. Den første film, der blev sat på, var Casino Royale (James Bond). Denne film blev dog hurtigt stoppet af censurministeren, pga. skadelig indflydelse på barnesindet. Det vil sige sådan noget med kapitalisme og liberalisme i en voldelig cocktail til fordel for Vesten og det uretfærdige system. Ærgrelsen blev dog hurtigt vendt til glæde, da en anden tilsvarende modbydelig film, blev sat på. Too fast, too furious eller noget i den dur. En film om biler, penge, magt og hierarki – typisk vestligt og hollandsk. Denne film blev næsten vist uden censur, selvom der tre gange måtte ordnes lidt, til fordel for busfreden og den almene idyl.

Langt om længe ankom bussen til bestemmelsesstedet og herfra gik det i et raskt tempo op til kirken, for at øve til koncerten kl. 20.00 (læs 20.05 grundet lokal skik). Denne lille gåtur var estimeret til 5 minutters gang, men tog nok nærmere 15-20 min. Ved ankomst til kirken skete der noget helt fantastisk og storslået, men det kan jeg ikke stave til, så jeg vil bare kalde det Skroppungi. Dette var så fantastisk, at ingen nogensinde vil tale om det, de benægter at det findes. Men jeg har nu nedfældet det på skrift og kan nu langsomt gå ind i forglemmelsen som straf (når dagbogen er skrevet). Inde i kirken var der en anelse bøvl med orglet, for tangenterne sad fast, når man spillede. Derfor opstod naturligt nok en form for forhindring, der kun kunne overkommes takket være et lille el-orgel med en fesen/plat klang. Alt i alt var prøven en succesfuld fiasko, så koncerten tegnede til at blive god. Tilbage på vores hostel hos den rare mand, hvis sommer tilsyneladende er reddet pga. os, kunne vi klæde om og spise aftensmad bestående af spaghetti med kødsovs og vand i plastik. Da tiden var inde, drog vi så atter mod kirken, hvor vi skulle synge en temmelig stor lille lang koncert. Det ville vise sig, at denne koncert blev den bedste og smukkeste, publikum medregnet. Det vil ikke sige, at der var nogle søde smukke piger blandt publikum til at gøre det hele bedre, men blot at det var et godt publikum, som publikum nu en gang er bedst (og gammelt). Til koncerten fik vi næsten sunget hele vores repertoire og vi fik næsten stående bifald for det, koret stod i hvert fald op under bifaldet (bifaldet ville have været stående, hvis ikke der var en hollandsk aroma i salmebøgerne på side 453 linje 4-6). Og det var så det - tilbage til vores hostel og i seng med drengene. Slut. Det vil sige, kun slut i så fald, at man vælger ikke at læse mere for i dag, men i stedet venter med næste kapitel til i morgen. Så FIN som det hedder på fransk, jo!

Note: Kirken var… spørg jeres dreng om billeder.

Note: vores hostels sengepladser og værelser er… spørg jeres dreng om slibrige detaljer.

Dagens moral: At lære hvor destruktive hollændere er/kan være for deres omgivelser – intet had herfra.

Reporter: Hej gnu Bent, han ligner æg!

Citater:

”Samobor er enten en kulturperle eller et hul.” Finn om Samobor

”Sømænd adskiller sig fra alkoholikere i al almindelighed grundet deres ordentlighed.” Finn om sømænds ordentlige kahytter vs. teltplads og rod.

”Hvor mange c’er er der i Magnus?” Sagt under underlige omstændigheder af en herrer.

”Hvordan staver man til mit efternavn?” Sagt under samme mærkelige omstændigheder af Magnus.

Nogen drenge der pakkede teltet sammen aftenen før og sov under åben himmel.


Tidligt om morgenen kan det være svært at pakke telte.






Men da vi var rigtig hurtigt færdige med at pakke sammen gik mange op og tog sig en morgen dykkert/lur.


Korets koncert i Samobor