TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Drengekorets koncert-turne til New Zealand

Dagens dagbog er sponseret af:


Mindtrio - udvikler websites til dit behov

6. februar 2004

Vi ankom meget tidligt og meget trætte til Bangkok.

Temperaturen var 32 gr. og luftfugtigheden 100%! Thai Airways havde stillet et dagshotel til rådighed, og en uge inden afrejse fik vi at vide at det desværre ikke kunne blive et hotel med swimmingpool men istedet et hotel inde i transitområdet. Vi havde bestilt 'hvilehotel' til hele koret, men Thai havde lavet en fejl og kun reserveret 28 pladser. Vi kunne bevise vores aftale, så der var ingen vej uden om; Thai måtte finde et hotel ude i byen. Den 'øvelse' varede 3 timer, men humøret tog heldigvis ikke skade.

Vi blev indlogeret på et særdeles fornemt hotel, og vi sprang i en dejlig pool efter at have hvilet os først. Bagefter fortsatte mareridtet med bureaukratiet. Vi skulle have nye boardingpass og Tadeus, som har polsk pas fik en særlig og besværlig bevågenhed fra skrankepavernes side. Peter Søegaard havde det virkelig muntert; når et problem var løst poppede der straks ti andre op!

Nå, vi havde alle en god eftermiddag på det flotte hotel og var i øvrigt imponeret over frodigheden i Bangkok; man mærker virkelig, at vi er forholdsvis tæt på ækvator. Efter alle disse øvelser i 'brandslukning' kom vi endelig af sted, som det var planlagt. Nu skulle vi på en tur af samme størrelse, som natten før. (Man bliver fuldstændig tummelumsk, når natten forkortes så meget, som den gør.

Når der flyves mod solen i så mange timer ved nærmest ikke hvad der er op eller ned). Trætheden ytrede sig også sjovt indimellem. F. eks. stod Jonas Strandgaard i gaten og lænede sig lidt på af et bord. Han blev stående, selvom vi kaldte gentagne gange; han snorksov! Det samme nummer lavede Morten Jensen. Af en uforklarlig årsag syntes ingen af os, at denne nat var lige så slem at komme igennem, som den første var. Der var nu også en del, der sov godt, heldigvis.

Bangkok lufthavn
Et faldent kor i Bangkok lufthavn...


Vi ses i morgen!


I går - I morgen


Dagens dagbog er sponseret af:


Mindtrio - udvikler websites til dit behov