Drengekorets koncert-turne til New Zealand
11. februar 2004
Efter den første nat i Roturoa stod nogle få, seje, op og løb en tur rundt i byen. Da vi kom tilbage, var resten af turens deltagere ved at vågne op til dåd.
Da alle havde fået morgenmad, blev der holdt mandtal - og så blev der fløjtet afgang til dagens tur.
"Hell's Gate" er et område med mange termale kilder. Vi blev vist rundt af stedets direktør, som har en mastergrad og vidste utrolig meget. Det første vi fik at vide var, at vi skulle holde os på stierne, fordi det var farligt at træde ved siden af. Det skyldes, at kilderne er fra 75 grader varmt, så hvis nogen trådte forkert, kunne det resultere i kogt kordreng!
Den første "svovlsø" havde navn efter en klagesang: En maori-prinsesse kunne ikke længere holde sin strenge mand ud og tog livet af sig ved at kaste sig i søen. Moderen fandt hende flydende i søen og sang en klagesang.
Søerne er ikke bare varme, de var også MEGET dybe - nogle mere end 100 meter. Stedet leverer mudder - sort, gråt og hvidt - som bliver brugt til cremer, der er gode for hvad som helst.
Stedet har en muddervulkan. Det mudder, som kommer op er dannet for 5.000 år siden. Sidste år kom en fransk vulkanolog på besøg. Han ville fotografere ned i vulkanen, som er godt 2
meter høj. Der var bare den hage ved det, at siden på vulkanen er meget porøs, og da han kravlede
op ad den, gik han igennem med begge ben. Resultat: 4 måneders hospitalsophold!
Besøget blev - som vanligt - afsluttet i souvenirbutikken, og derfra gik turen til et
KÆMPE-supermarked, hvor service-modulet købte ind til frokost - og drengene købte slik.
Kl. 14.45 mødte samtlige kordrenge og -herrer i lange bukser, og så gik turen til St. Luke's
Anglican Church, hvor aftenens koncert skulle løbe af stabelen.
Efter en meget varm korprøve var der aftensmad i grupper, hvorefter vores ene bus ankom med
kortøjet. Alle havde kortøj i dag, og den eneste der havde problemer var Finn, der havde glemt sit
slips. Heldigvis havde Martin et sort slips, så Finn kunne dirigere standsmæssigt. Kl. 19.30 var
der fyldt godt op på tilhørerpladserne, og koret stod klar udenfor.
De New Zealandske tilhørere er lærenemme - så snart drengene begyndte at gå ind, rejste
service-modulet sig, som sig hør og bør, og efter at have kigget lidt måbende, rejste de sig pænt.
Koncerten gik fantastisk godt. Drengene hørte efter og fulgte Finn's mindste vink. Der blev sunget
igennem, så tonerne hang oppe under loftet.
Dagen sluttede relativt tidligt for drengene, fordi vi skal køre fra Roturoa allerede kl. 8 i
morgen tidlig.
Dagens reporter findes ved at gætte dagens anagram:
"Let bøjle, Hr. Stormgebis"
På tur i Hell's Gate - vi holder os næsten på stierne
- bortset når vi alle skal kigge på en mudderpøl -med sort mudder
Midt i det hele - New Zealands eneste varmtvands' vandfald
Skønsang - stort set alle er med
Skønspil - ....
Vi ses i morgen!
I går - I morgen
TILBAGE TIL OVERSIGTEN