Drengekorets koncert-turne til New Zealand
15. februar 2004
Allerede klokken 7 kom Ole rundt og vækkede hele "hotellet". Flere af drengene var meget trætte, men fik væltet benene ud af sengen. Efter et bad så de dog ud til at have fået tværet søvnen ud af øjene, og spiste morgenmad med god appetit. Vi fik læsset busserne og begyndte vores vej til Franz Josef. Køreturen videre langs vestkysten bød på bjerge til venstre og klippeformationer, der går ud i havet og til sidst bliver druknet i havets enorme bølger. Vi gjorde stop ved en lille by, der lå lige ud til havet og ved siden af et flodudløb. I disse deltaer er det muligt at finde smykkestenen jade, og det bar byen præg af. Der var op til flere smykkebutikker, og et par drenge gjorde deres gaveindkøb her. Det er ganske enkelt ikke til at forlade sådan en forretning uden en lille æske i hånden. Bortset fra indkøbspatruljen gik alle de 10 min. helt ud til stranden, hvor drengene skulle se, hvor langt de kunne gå uden at få sob i skoen. For de fleste gik det godt og de kunne gå tilbage uden våde sko, men nogle få blev overraskede... Det værste tilfælde var Daniel Hansen, der godt nok flygtede fra en bølge, men uheldigvis overså en voldsomt stor bølge med ham som mål. Han blev våd, meget våd.
Vi fik samlet våde og tørre drenge i bussen og kørte videre. I Franz Josef fik vi en times tid til at smide vores kufferter ind på vandrehjemmet og få noget frokost. Og så ellers videre til vores formål med Franz Josef - Gletchervandringen. Holdene blev delt op og vi fik nogle udtrådte, slidte støvler på og ispigge til skoene. Et par busser kørte noget af vejen til gletcheren, og vi gik så defra de sidste 3 km i et tomt flodløb, der kun bliver fyldt op om foråret af store vandmasser, og som resten af året ligger hen som en grå slette af store og små sten med frodige grønne klipper på begge sider og gletcherens udmunding for enden. Afstanden var meget svær at bedømme, og flere blev overraskede da de havde gået et stykke tid og gletcheren stadig var langt væk. Endelig nåede vi ismasserne og satte ispiggene på, så alle kunne stå fast på den glatte is. I små hold med hver en guide gik vi op og ned på flade sletter og i smalle spalter. Det er helt sikkert ikke et sted, hvor nervøse mødre skal se deres dreng klatre. Men jeg vil skynde mig at sige, at alle drengene havde en dejlig, men også hård dag. Udsigten var helt utrolig ud over det tomme flodløb og på trods af rygter om mange dage med dårligt vejr hele året rundt (25 m regn om året!), havde vi en dag med fuld sol og en behagelig temperatur. Gåturen tog lidt over 4 timer og drengene var meget stille og trætte til aften. De kunne lige slæbe sig hjem og få et solidt aftensmåltid men da de hørte, at der var kommet 100 mails for de sidste tre dage, livede de op igen og der blev ivrigt læst og skrevet tilbage.
Dagens rapporter er:
Mon Cheri dater angst søster. Tør charmeost er dens ansigt. Hør, i to gramsecentre; STANDS!
På vejen til Franz Josef stoppede vi ved den vilde vestkyst - næste stop er Sydamerika!
Starten på gletschervandringen gik gennem gletscherdalen
Da vi kom tæt på isen, var det tid til at tage piggene på støvlerne...
Vel ekviperede var vi klar til at klatre!
På gletscheren blev vi delt op i hold i forhold til hurtighed. Her et kig til en af de andre grupper!
Udsigten fra gletscheren var fænomonal. Masser af film blev skudt her!
Her skulle vi ikke op, men vi havde været på toppen - Dog ad en anden vej...
Vi ses i morgen!
I går - I morgen
TILBAGE TIL OVERSIGTEN