Drengekorets koncert-turne til New Zealand
21. februar 2004
Fredag aften blev alle drenge sat til at pakke og blev så sendt tidligt i seng.
Nogle af de unge herrer under 18 år fordrev en del af natten med at fjerne to af vandrerhjemmets fire stjerner fra facaden. To stjerner var måske nok lidt højt sat, men vi skulle jo også prøve at vise os som lidt flinkere end de havde været.
KL. 9.00 blev vi hentet af vores trofaste chauffører, Dave og Brian, som pakkede busserne og for sidste gang kørte gennem New Zealands venstrekørsel.
Da vi nåede lufthavnen, var der afskedsgaver til Dave og Brian.
Flyet var en halv time forsinket, men endelig kom vi ombord. Det havde dog været temmelig vanskeligt at få Martin Eliasen med, for han var ikke blevet checket ind! Og det fulgte os hele vejen. Personalet hos Air New Zealand var dog ikke nær så gode som hos Thai Air til at fortælle, at man kunne få "coffie" and "teee"". Turen gik fint, men da vi nåede Auckland måtte vi næsten løbe afsted til den rigtige terminal for at nå det næste fly.
Vi kom ombord i flyet - og blev budt velkommen af de silkeklædte thai-piger - og så ventede vi - l-æ-n-g-e! Peter Tönshoffs cello var heller ikke blevet checket ind, så den fik en plads på business-class.
Endelig lettede vi,og nok engang konkurrerede thaipigerne om, hvem der var bedst til at sige "Anybody for teeeea!". Inden vi landede i Sydney fik vi så "Pork with rice" eller "Fish with et eller andet jeg aldrig rigtig forstod.".
I lufthavnen, som er det eneste, vi har set af Sydney, blev der købt boomeranger og diskuteret valutakurser.
Turen gik bl.a. med at lave en "Turen i tal"-liste, som kan læses her på siden.
I øvrigt gik en del af turen med at sove, dels for at forebygge jet-lag dels fordi Thai Air simpelthen slukkede lyset.
Dagens reporteranagram: Ane-Jane er kræsen.
Tak for en god tur!
TILBAGE TIL OVERSIGTEN