TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Norden-turné

2. juli 2001

Puha, hvor er det varmt... Hvordan er det nu et dansk "sommervejr" føles???

På opfordring fra vort busselskab, er der her en lille halvdagsopdatering. Tro ikke, at vi ikke lytter til vore læseres krav!!!

Der var godt nok nogle, der fik travlt med at rydde op efter 3 dages totalt rod på værelserne. Men... Som Helle siger: Genier behersker kaos! Bagageindsmidningsseanceproblematikken er der nu styr på, så det tog, ved hjælp af stærke herreoverarme og strategisk snilde, under 10 minutter at læsse bussen.

Nu nyder vi, efter en lang og virkelig dejlig gåtur ved sluserne i Trollhättan, en velfortjent frokost. For nogle blev varmen for meget, og der blev kastet heftigt med vand. Optrinnet kunne gå under overskriften: "En dråbe bliver til 15 kander vand!!!" Anders har skiftet tøj og Helle er stadig plask!

Generelt har besøget i og omkring Göteborg været en total succes. Godt vejr (!) og et utrolig smukt landskab tror man ikke lige, at man finder her i Norden, men det har vi modbevist. Drengene er i tip-top humør og har nydt at kravle rundt i klipperne her ved Trollhättan, så køreturen til Oslo bliver nok ikke det store problem. Vi forudser en anelse mathed under transitten!

Vi vender frygteligt tilbage i aften som vanligt.

Håber, I mår bra. Hejsan!
PS: Til busselskabet kan vi oplyse, at vi har sendt chaufføren på frokost i det grønne. Vi har bussen OG nøglen!

Kl. 23.00:
Så er vi vel ankommet til Oslo. Vi kørte direkte til Kampen Kirke, der var så venlige at diske op med dejlig aftensmad og dessert... Til gengæld sang vi så 2 danske sange for alle 4 lokale mennesker!

Vi har siden Trollhättan fået en god lang bustur uden de store problemer - stadig med strålende vejr. I skrivende stund er det vel stadig omkring de 25C...

Vandkampen fortsatte længe efter frokost. Vores allesammens "O Clemens" var dagens yndlingsoffer, men det var vist også velfortjent! Han gik rundt i bussen hele eftermiddagen kun iført bukser!

Eneste forhindring, der skulle overvindes, var Anders (ham igen), der var kommet lidt for tæt på et mellemstort medlem af homo sapiens sapiens' fækalier... Han blev hurtigt smidt af bussen igen for at rengøre pusselankerne! Når nu vi er ved de latrinære emner og tilbøjeligheder, så fik vi sørme også tømt vores toilettank idag - Føj!

Vi har en hilsen til Jacob Lassen. Der er et billede til dig nederst på siden!

Poderne har alle haft en god og spændende dag. Det går kjempegreit!


En af Trollhättans gamle sluser. På billedet ses også en del af Club Ø.



Stefan har fulgt trop i kategorien "Underlige frokost-kombinationer": Her et æble med nutella!



...og det er vores bus i forgrunden! Den er altså længere end man kan se her!!!



Tak for mad-sang i Kampen Menighedssal. Udover os var der 4 (fire) tilhørere...



Anders Kromann på arbejde... Operation fæces lykkedes uden sutur - patienten overlevede...



Dagens ansv. redaktør: Peter Søegaard