TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Norden-turné

10. juli 2001

Meget tidligt op og ned til færgeterminalen, hvor vi foreviste pas for at få lov til at forlade Finland!!! Det var en spændende sejltur med fuld knald og et kæmpe dieselforbrug. Det var utrolig spændende at stå bagerst på båden og se "udstødningen". Efter 1½ time stod vi i Tallinn, der ved første øjekast så en anelse forfalden ud. Den opfattelse skulle vi hurtigt komme til at revidere...

Tallinn er fantastisk spændende i alle henseender med gamle bygningen og sjove, smalle gader. Peter Søegaard gik i banken og vekslede til estiske krooner, som ikke uden besvær blev fordelt mellem korets grupper. Derefter gik alle på opdagelse i byen. Netop den dag blev der afviklet en festival for folkedans og -musik. Vi så folk i mange forskellige nationaldragter, men: De havde ikke taget vejrguderne i ed... Vi fik 2 regnbyger i dag. Den første var heftig, den anden ubeskrivelig vild!!!! Faktisk mener ingen af os at have oplevet noget lignende. Foruden millioner af hektoliter vand indeholdt bygen nogle gevaldige tordenskrald. De stakkels folkedansere var så mange, at de ikke kunne nå at søge ly. Det lød som om man overværede en massakre, så meget skreg de! Naturligvis var det synd for dem, men for os temmelig morsomt alligevel! Som illustration til bygens heftighed kan vi berette, at der udover vand fra nedløbsrørene desuden kom puds og mursten. Bygen varede ca. 20 minutter, men flere steder i byen var vandstanden over 35 cm...

Mærkeligt nok var disse byger ikke hæmmende for os, men nærmest kun underholdende. Flere af korets medlemmer var ved at omkomme i latter under den voldsomme byge! De, der blev våde, tørrede meget hurtigt fordi det var varmt i vejret.

Vi kan varmt anbefale et besøg af Tallinn. Byen er anderledes!

Efter hjemkomsten spiste vi en god aftensmad på vandrehjemmet kl. 22.00 og gik derefter i seng.


For fuld skrue mod Tallinn...



... og hvad så..?????



Bymuren til den gamle bydel i Tallinn



Indenfor murene.



Folkedansere før syndflod!



We're singing in the rain...



Syndfloden



Kedeligt at bo i den nedre del af Tallinn!!!



Dagens reportere: Finn Evald og Peter Søegaard