TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Norden-turné

15. juli 2001

kl. 14.00

Huhej, hvor det går....

Vi ruller og ruller.... Nu ruller Polle... Nu ruller Palle... Nu ruller Ruth... Ja, den er god nok. Vi er på vej hjem, og lige nu er der kun 200 km. til Helsingborg, hvor vi skal med færgen hjem til danernes land!

Vi stod op meeeeget tidligt, synes vi selv. Ca. kl. 6.45, men det er jo ikke noget imod, hvad vi ellers har oplevet på denne tur. Måske er det fordi vi er ved at være lidt "tur-mætte" efterhånden. Efter morgenmaden pakkedes bussen (det har vi snart en stor ekspertise i; måske skulle vi overveje at udleje Ole og Finn som pakæsler hos Københavns Lufthavn - de har virkelig styr på det nu...) Det har trods alt tæret meget på dem, så de trænger til at indhente en del timers søvn. Ældre mennesker kan jo ikke klare så mange strabadser i træk...

Kl. 8.15 var der afgang fra vandrerhjemmet i Stockholm, og vi kører stadig.

Som vi skrev i går, så sætter vi telefonkæden i gang, når vi nærmer os det danske land og når vi kender en mere præcis tid for ankomst.

Skal vi lige opsummere turen for den opmærksomme læser...? Næ, det gider vi faktisk ikke, for vi synes nemlig selv at denne kommunikationsform har været en udstrakt service for alle interesserede. Det er helt klart noget vi vil implementere en anden gang!

Alle dagene har der været højt humør hos alle, og vi tør allerede nu sige, at denne tur har været den bedste korturné, vi nogensinde har været på! Uden alle voksnes uundværlige assistance i alle henseender, ville vi ikke være i stand til at give drengene en så stor oplevelse, som vi føler vi har gjort! Selvfølgelig skal vi også huske at takke vores domprovst Jens Arendt for en effektiv forbøn for det gode vejr!!! Det satte virkelig prikken over i'et!

Vi ses om lidt!


Så er der ikke mere buspakning før om 2 år! Det tror vi, der især er to mennesker, der er glade for!!!



Steffen og Tadeus udnytter pladsen til sidste kvadratcentimeter. Udmattelse, sagde nogen!



Andre... ja, de holder ud til den bitre ende. Trods mathed er der stadig højt humør i bussen...



Ib René, Gruppe Ø og resten af deltagerne siger tak for denne gang!