TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Norden-turné

Postkort fra gruppe B

Troels Hagh:
Kære alledemsomjegskullehaveskrevettil. Jeg har simpelthen haft så travlt at jeg ikke har fået skrevet brev til nogen. For det første har der været alle korprøverne. For det andet har den sadistiske sygeplejerske (Helle) taget al min fritid. For det tredie skulle der også være tid til at bruge penge, spille fodbold, rundbold, bade samt banke min far i håndklask. Så ka' han nemlig lære det, ka' han! Men da mor truer med at gøre mig arveløs, skriver jeg nu til alle på en gang. Som I kan se, har jeg det rigtig godt, og jeg glæder mig trods alt til at komme hjem. Kærlig hilsen Troels.

Nicklas Sebbelov:
Hej allesammen. I forgårs ankom vi til Finland efter en lang sejltur. På skibet var der både spillemaskiner og computere. Dagen efter var vi inde i Tempelkirken, hvor der var lige så varmt som i et drivhus. Og så i dag var vi på bytur i bussen med en guide, der ikke kunne tale så godt dansk. Hilsen Nicklas.

Alexander Christensen:
Det har været en rigtig sjov tur. Vi har været i Liseberg, som er en god forlystelsespark, og vi har synget Uppsala, Oslo, Göteborg og Tempelkirken i Helsinki. Vi sejlede med Super Seacat til Tallinn, og der shoppede vi hele dagen. Så sejlede vi hjem til Finland og der spiste vi aftensmad og gik på hovedet i seng. Så var vi i badeland. Jeg glæder mig til at komme hjem. Hilsen Alexander.

Silas Elwen:
Hej mor og far. Det har været nogle gode dage både i Göteborg, Oslo, Uppsala og Helsinki. Og da vi var i Helsinki tog vi en tur til Estland med flyvebåd til byen Tallinn. Og vi tog også hjem med flyvebåd. Næste dag tog vi med færgen til Stockholm og der bor vi på vandrerhjem med fodboldbane. Jeg glæder mig til at komme hjem. Hilsen Silas.