TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Norden-turné

Postkort fra gruppe J

Clement Irbil:
Kære mor og far. Jeg håber, I har det godt, for det har jeg. Koret er nu mange dage inde i vores turne og indtil nu har vi oplevet mange ting. Blandt andet har vi været i en stor forlystelsespark, hvor jeg prøvede en rutschebane med 2 loop. PS: Jeg savner jer meget og glæder mig til at komme hjem. Kærlig hilsen Clement.

Stig Nielsen:
Hej Allesammen. Denne tur har været rimelig fed selvom vi hele tiden skal køre i bus. Det er lidt trættende at komme til det ene sted og 3-4 dage efter 300 km til det næste sted. Udover det har vi det sjovt. Vi har været i Liseberg tivoli en hel dag, he he... det var skægt. Det er også fedt når man ikke har så mange koncerter. Kærlig hilsen Stig.

Sofus Borg Mogensen:
Kære mor og far. I dag skal vi holde vores sidste koncert. Det er i en stor kyrkan. Derefter skal vi bare hjem og slappe af. Det har været en mægtig sjov og spændende tur, men jeg glæder mig til at komme hjem og se og høre jer allesammen. Kærlig hilsen Sofus.

Steffen Jespersen:
Kære mor og far. Jeg har det rigtig godt. Jeg hygger mig, har det sjovt, og nyder turen. I går, da vi var på bytur, købte jeg mange ting, blandt andet noget til jer. Det var meget sjovt, men det regnede. Da det havde regnet i noget tid, gik vi ind på en lille cafe og fik noget varm cacao. Vi havde det hyggeligt. Kærlig hilsen Steffen. PS: Hils alle de andre.