Dag4, torsdag d. 23/7

”Quack, quack...” og så en koncert.

Det var tidlig morgen, da en tyk grå tåge faldt ind over den store og mægtige by San Francisco - byen med skyskrabere, Cable Cars og alt for mange stejle bakker. Midt i dette virvar af amerikanere og bakker, finder vi Roskilde Domkirkes Drengekor, som på trods af tiltagende træthed, vågner for at modtage dagens lyse stråler – gemt bag tåge.

Det var en hård dag i går, og det var det også i forgårs, og sådan set også dagen før dagen, der også var en hård dag - men det ændrede ikke ved, at alle drenge og herrer stod op og spiste morgenmad til tiden! Vi havde travlt denne morgen. Denne formiddag skulle bruges til at prøve programmet til aftenens koncert af, inden for katolske rammer. Derfor drog hele koret kl. 9.00 til Skt. Peter & Paul Church, gennem Chinatown og stanken af tørfisk, ned til vandet, hvor kirken tårnede sig op over både kinesere og kordrenge.
Vi blev vist ind i Katedralen, som blev opført efter jordskælvet i 1906. Den var stor, med pompøse og flotte altre og mosaikker. Prøven forløb godt, og korlederen var næsten ovenud tilfreds med klangen. En ældre pastor kom hen og roste koret, og fortalte om sin egen tid hos studentersangerne på teologistudiet, korlederen var så fascineret af beretningen, at han næsten ikke kunne gå fra engelsk til dansk da præsten var gået. ”Well, lad os gå videre” - næsten bedre end gårsdagens omvendte problem på Aldersly, hvor han i samtale med en ældre amerikansk dame siger ”Well, næhh, I think...”. De sproglige connection problemen is a stor problemen.... Vi lader læseren gætte hvad der reelt står.
Selvom alt foregik under katolske rammer, blev andægtigheden en enkelt gang brudt, da koret brød ud i fødselsdagssang for Kristian Andersen, som blev 12 år gammel (tillykke til ham). Selvom det var spas og sjov, måtte dirigenten slå koret af i første vers, for at rette en forkert tone – man er vel en fagmand med sans for kvalitet!

Da klokken var tolv, blev koret smidt ud af kirken, på grund af messe. Derfor blev hele koret indkaldt til ekstra prøve kl. 14.30, for at nå det sidste igennem. Der var derfor ikke megen tid til shopping i diverse turistfælder, men en lille let frokost i området var på sin plads.
Ekstraprøven forløb godt – men kort – og snart var vi ude af kirken, og ude i den friske tågede luft, på vej til Bay Quackers (amfibiekøretøjer – en bil og båd i samme konstruktion, brugt under D – dagen i Nordmandiet under 2. verdenskrig).

Vi blev fordelt i tre køretøjer i trafiklysets farver, og kørte gennem byen. Det var en kende køligt, så hvis de mange mødre (og fædre, hvis disse findes), sidder med bekymringer om, at deres dreng får hedeslag, beretter vi, at der om bord på køretøjerne højst var minus 4 grader, og at mange havde det som en afrikaner i Grønland. Samtidig blæste det som en vis fugleart her i området (pelikan). Det ødelagde dog på ingen måde oplevelsen, for da vi først kørte ud i havnen (og vi flød!), ville glæden hos sopranerne ingen ende tage. De fik endda lov til at sidde bag rettet, (hvilket nogle herrer følte sig utrygge ved) alt imens chaufføren sad ved siden af og snakkede uafbrudt om San Francisco, dens indbyggere, tidligere visepræsident Dick Cheneys jagtscener eller lavede quizzer om det at sejle. På nogle af bådene var der et slagord, som alle skulle indstudere hurtigt. Sloganet ”quack, quack”, skulle råbes, når chaufføren sagde ”Ready take aim and... QUACK!!!”. Derefter lød der et enstemmigt ”Quack, quack”, til stor morskab, forundring eller frygt for forbipasserende. Det var en spændende og skæg tur, som både børn og voksne nød til fulde, selvom kulden var en smule gennemtrængende, som nemt kan sættes til citat fra vores kære tur sygeplejerske Lisa: ”Kulden gik gennem marv og ben!”

Da hele koret var kommet sikkert ”i havn”, havde grupperne kort tid til at spise aftensmad, inden alle kl. 19 skulle møde omklædte på vandrehjemmet, klar til at tage med busserne til koncert. På trods af forsinkelser med mere, nåede koret frem til koncert i ordentlig tid, og dirigenten var fortrøstningsfuld inden koncerten. Vi stillede klar til procession og gik ind i kirken, hvor vi i løbet af den næste time fremførte en times program, med både gregoriansk, latinsk, dansk og ”finnsk” musik. Der var ikke mange til koncerten, men de fremmødte var vældig begejstrede, og vi fik indsamlet $459 til koret fra tilfredse koncertgængere, så det må have lydt godt! Finn var også selv vældig tilfreds og stolt, og med en vellykket koncert bag os, kunne vi forlade kirken og gå til busserne. Men, inden da skulle præster og menighed have lov til at rose og snakke med drengene. En ældre præst sagde endda ”At han aldrig havde hørt noget lignende og at han var i den syvende himmel...” Selvom han var på grænsen til himmerigets porte i forvejen (rent teologisk set – naturligvis!), var det sikkert reelt nok, at han brød sig om klangen til koncerten.

Tilbage på vandrehjemmet, var alle meget trætte efter dagens udfordringer, og dirigenten valgte at gå ned og købe sig en portion aftensmad – klokken er kun 22.30 – hvilket sikkert var velfortjent. I morgen siger koret farvel til San Francisco, og goddag til Yosemite. Drengene vil sikkert sove godt i bussen på vej ind i det mørke og farefulde USA!

Dagens citat: ”Åh nej, Mine underbukser er lige faldet ned af brandtrappen”. Nikolaj Burup, efter at have hængt sit håndklæde (og underbukser) til tørrer på brandtrappen.

Dagens 2. citat ”Der er kun ét problem og det er... der er to problemer”. Finn under generalprøven til vores koncert.

Dagens sidste citat (Tysklands citatet): ”Hvilket sprog taler I i Danmark? - Tysk?” En præst under forprøven til koncerten om aftenen.


Her har vi overladt vores tro og tørre sko til Mads


Endnu en samling, drengene bliver bedre og bedre til selv at finde deres gruppe leder.


Det mest stille vi endnu har fået drengene til at være, utroligt hvad trusler om buksevand i vievand kan gøre.

Opdateret fredag d. 24/7 kl 02.19 US / 11.19 DK - Rasmus
Genopdateret d. 25/7 00.30 US - 09.30 DK