Dag14, søndag d. 2/8

Dagen før dagen – hvor vi returnerer til DK

Voldsomt inspireret af det frihedselskende land og dets indvånere mente alle – sopraner, herrer som Ø-gruppemedlemmer – at denne dag skulle den bare have gas, for at nå alt det, man ikke havde nået de foregående 13 dage.

Men ét er personlige ønsker og behov, noget andet er praktiske forhold og logistik, når der skal tages behørigt hensyn til 72 individualisters drømme og sikkerhed.

Foregående aftens planlægningsmøde resulterede i, at vore busser nærmest blev omdannet til shuttle-busses, der først kørte nogen til byens største seværdighed USS Midway, senere kørte til dels samme personer plus/minus andre til Stillehavets enorme badeland og sidst men ikke mindst kørte en meget stor gruppe til Fashion Valley for at den der kunne udleve de sidste shopaholic-abstinenser.

USS Midway var verdens største skib da det blev søsat i 1945. Hangarskibet har indgået i næsten alle USA’s militære operationer over hele verden de følgende 50 år, inden det i midt 90erne endeligt lagde til kaj i San Diego for at blive det museumsskib, som vi besøgte.

Forhenværende mariner og piloter fra skibets 4.000 mand store besætning fortalte levende om alt hvad der foregik fra maskinrum til kommandobro og ikke mindst, hvad der foregik på skibets dæk – start og landingsbane for alle mulige flytyper og en dødsens farlig arbejdsplads.
Såvel drenge som herrer fik nærkontakt med div. isenkram, som helikoptere, jagerfly og fly simulatorer m.m.

Corodona Beach er San Diegos barske svar på bountyland -uden palmer. Her kom korets samlede (svømme)kræfter i spil mod Stillehavets dragende og frådende bølger. De fleste nåede, ud over at slikke solskin, at kaste sig i bølgerne 2 gange.
Man skal ikke betvivle at Fashion Valley, med hovedsageligt modetøj og fortrinsvist til det svage køn, er det rigtige sted at shoppe for et drengekor. Jubelen over stedet ville ingen ende tage for de fleste, der dog efter 2 timer fandt, at livet indeholder andet end shopping, og at USA måske alligevel ikke altid er det største sted at gå på indkøb.

Den sidste aften blev herrerne, efter eget ønske, aflastet for den byrde det måtte være at spise med sopranerne. Sagt med andre ord, så gik Ø-gruppens medlemmer i byen og spiste med sopranerne. Udvalgte af byens restauranter fik således lejlighed til endnu engang at se, hvordan danske drenge efterhånden med verdensmandsmanerer og stor sikkerhed begik sig med menukort på flydende engelsk/amerikansk. Og herrerne fik, velfortjent, plejet deres sociale samvær over fælles mad for første gang på turen.

Således gik kabalen op med div. individuelle ønsker om frihedsgrader og valgmuligheder.
Tilbage stod kun, at en del af herrerne ikke syntes, at de havde fået gjort sig rigtig eftertrykkeligt og entydigt bemærket på vores Youth Hostel.

Men det lykkedes alligevel - vist nok ved en tilfældighed. De skulle absolut afprøve, hvor mange herrerkorsangere der kunne være i én elevator. Ned kan sådan en (elevator) jo altid komme. Det er straks værre med at få den til at køre op igen. Da der i stueetagen var væltet ca. 20 herrer ud af elevatoren nægtede den at køre videre. Og problemet varede ved til næste dag, hvor vores afgang fra YH derfor måtte foregå via en træls bagtrappe med mange fæle trin. Værten undskyldte og beklagede situationen mange gange – og det lykkedes os ikke at overbevise ham om, at visse fra gruppen selv var årsagen.

Dagens citat: ”Savner du ikke snart dine forældre??”. ”Nej, men måske min kanin”

Ref.: Svend


Sopran udforsker USS Midway


Strandløver på Corodona Beach


Afslutnings middag på Indisk restaurant, Gruppe J ++