Researchtur til USA 2009

Lørdag til mandag
Vi har taget en uge ud af vores hverdag i Danmark for at tage på researchtur i California. I de næste dage vil vi køre hele turen igennem og sikre os, at kontrakterne er i orden og for at planlægge de sidste detaljer, så vores sommertur kan blive rigtig god for os alle.

Efter en laaang flyvetur op omkring Nordpolen og ned syd over, endte vi i San Francisco for nogle dage siden. Vi var spændte på, om grænsebetjentenes humør kunne have påvirkning på vores videre færd gennem lufthavnen. Heldigvis var de meget imødekomne, og da de spurgte ind til vores forehavende i Guds eget land, blev de vældig interesseret. Den detaljerede dialog skal vi skåne jer for, ”men grænsebetjentene så frem til at vi ankommer i juli måned”. Vi fik lidt bonus information om visum og andet godt til vores indrejse. Så kom næste spændingsmoment i vores ellers langsommelige rejse over Atlanten - har vi fået vores bagage med os hele vejen, eller er den havnet i Budapest? Lige så stille tøffede tre hele kufferter rundt på båndet og vi kunne derefter sætte kursen mod den ventende bil og køre ind til San Francisco.


Vi løfter opgaven


Mulige attraktioner undersøgesog


besluttes ?


Finn og hans medplanlæggere i San Francisco

San Francisco er en meget dejlig by,bygget på et meget kuperet terræn. De forestillinger, som mange har fra filmlærredet, om gruopvækkende politijagter ned ad de stejle bakker mod havnen i San Francisco, lever helt op til virkeligheden. Byens veje har så store hældninger, at der er indbygget trapper i fortovet. Byen er meget interessant. Vi har fundet mange spændende aktiviteter i byen, som vi glæder os til at underholde koret med. Efter en dag på 33 timer med tidsforskellen indregnet, lagde vi os tungt på sengene og faldt i søvn meget hurtigt med og uden lyd. Zzz…

Dagen efter var vi på visit i Sct. Peter & Poul Cathedral for at gennemgå koncerten med fader John, inden vi gjorde køreturen til nationalparken Yosemite, der er kendt for sin imponerende natur med voldsomme klippeformationer, imponerende vandfald og kæmpe træer. Det blev til flere ”nøøøj” og ”se der”. Vi kørte kl. 20 ind på Yosemite Bug, hvor koret skal overnatte i to dage. Det er et rigtigt back-packer sted inde i skoven. Her er der gode muligheder for at få afprøvet vandreskoene. Terrænet er meget kuperet!


Yosemite er smukt på alle årstider

Efter en rigtig god morgenmad på en solbeskinnet terrasse, pakkede vi bilen og satte gps’eren på vores næste destination midt ude i Nevada ørkenen! Vi er nu kommet halvvejs og har overnattet på et motervejshotel . Las Vegas venter nu forude med stegende temperaturer omkring de 37 grader Celcius.

(Godt at koret kun skal være i Las Vegas om aftenen, hvor temperaturen er mere udholdelig!)

© Copyright -Simon Lorentzen, Slofoto http://slofoto.dk