TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Drengekorets koncert-turne til New Zealand

Dagens dagbog er sponseret af:
Reidl Foto & Data, Roskilde - Tlf: 4635 4042
Reidl Foto & Data, Roskilde - Tlf: 4635 4042

Vi takker Reidl Foto for lån af digital videokamera!

13. februar 2004

Det er en mærkelig fornemmelse at gå rundt og nyde solen og den varme luft på denne dato! Korforeningens formand, Berrit Jakobsen har fødselsdag i dag. Det markerede vi i slutningen af vores korprøve i katedralen i Wellington. Merete sad oppe ved orglet og var hurtig til at gå med i et heftigt akkompagnement! Vi var vist ved at bringe Berrit ud af fatning. Ellers er dagen gået med at vi blev bragt ind til kirken af de forskellige værter, vi har boet hos. Det er ganske interessant at mødes og udveksle erfaringer om hvordan man har boet, hvad man har spist etc.

Domkirken i Wellington er temmelig stor med en efterklang på 7 sekunder! Vi havde ikke spor besvær med at styre klangen eller følges med orgel og cello. Faktisk blev det er særdeles vellykket kon- cert, som vi gerne vil være bekendt.

Efter koncerten gik vi på museeum. "Te Papa", som museet hedder, er vældig interessant med forskel- lige pædagogiske indretninger - bl.a. et rum, hvor man på sin krop kan mærke hvad et jordskælv er i virkeligheden. Et fænomen som er meget hyppigt i NZ. Desuden kunne man se mange særprægede dyr og spændende fossiler af dyr, fundet i NZ. Vi var alle meget optaget af dette museeum. En del af os var oppe at se de 14 klokker i katedralens tårn, inden vi gik til museet. Det er utroligt, at der skal 14 personer til styre ringningen. Og at ringningen kan variere i flere timer... Men det er altså en videnskab af de store, som deles af begejstrede mennesker her. De har klubber, og de udgiver tids- skrifter om denne systemringning. Der findes entusiaster over alt i verden!!!

I aften skal en del af koret i svømmebassin, og nogle skal ud at fejre Berrits fødselsdag. Og så lige en gang til: Der er fuldstændigt vidunderligt i New Zealand! Wellington er ingen undta- gelse. Desværre er der ingen af vores pressefotografer til stede lige nu. Derfor bliver der ingen billeder lige nu, men de vil helt sikkert komme som en senere opdatering af denne dag!

Wellington Cathedral
Wellington Cathedral er en imponerende bygning, og akustikken bekom os vel!!!

Wellington Cathedral
Opstandelse i kirken inden koncerten... Hvad skal vi synge og hvorfra???

Wellington Cathedral
Koncerten var en stor succes, både musikalsk og besøgsmæssigt


dagens reporter:
"niv en flad"
eller
"Din ven Alf"



Vi ses i morgen!



I går - I morgen


Dagens dagbog er sponseret af:
Reidl Foto & Data, Roskilde - Tlf: 4635 4042
Reidl Foto & Data, Roskilde - Tlf: 4635 4042

Vi takker Reidl Foto for lån af digital videokamera!