TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Drengekorets koncert-turne til New Zealand

Dagens dagbog er sponseret af:
Roskilde Bank - din lokale bank

Roskilde Bank er Drengekorets hoved-sponsor for turnéen til New Zealand 2004

18. februar 2004

Dagen startede noget senere end vi plejer (dvs at vi kunne sove længe) - busafgang fra Queenstown kl. 10 (i silende regnvejr) - men da vi jo har det med at stikke af (fra uvejr) var det ingen hindring :-). Turen (fra Queenstown) (til Christchurch) er (ca.) 500 (km), men med diverse "pee-breaks" (på de mest sære steder) tog det 9 timer. Undervejs pauserede vi bl.a. i en butik (altså bussen holdt foran butikken...) hvor man kunne købe "possum-nipple-warmer" (godt at det er sommer her!) (En possum er et pelsdyr med "lækker pels" som man bruger til bl.a. strikvarer (pga "lækkerheden" ;-)...))....

Midt på dagen kom vi forbi en (MEGET lille) kirke (nærmest et kapel) (på tysk: Kapellschen) (altså ... pga. størrelsen ik'?) for at få taget de traditionelle gruppebilleder (billeder af grupperne) (hver for sig og alligevel sammen og efter hinanden). Dette blev afbrudt (pludseligt) af et brudepar (en mand og en dame der skulle giftes) - ( og blev det efter 20 min), som kom ud af kirken og ikke kunne placeres i nogle af grupperne... Men vi fik taget billederne (altså af vores grupper) alligevel. De vil kunne ses på hjemmesiden (www.rdd.dk - hvis nogle skulle være i tvivl) i dag! Så sang vi "I Danmark er jeg født" for dem (brudeparret) for 117'ende gang (altså ikke for dem, men egentlig for os selv...).

Kort før vi kom til Christchurch (hvor vi er nu - lige nu (vores tid)) købte vi ind i et "Silvan-supermarked for mad" - kæmpe stort og kæmpe grimt... næææ vi savner skam Netto...

Ved aftens-mad-tid endte vi på et youth-hostel (et vandrerhjem for unge)(som os...synes vi selv), hvor ø-holdet (service-modulet) straks begyndte at kokkerere (lave mad i lange baner). Det smagte så fuglene (kiwierne) begyndte at synge ... og det ligger godt i maven (vores maver altså...) Næsten ligesom Dalooooooooooooon (kun lidt bedre). Nu er vores små drenge (altså nok i virkeligheden jeres drenge) (altså hvis I har drenge i koret ik'?) (for der er måske også andre der læser dette - min bror fx) på vej i seng, og det er vi andre også snart. Det har været en meget (meget meget) fantastisk dag på denne tur (indtil nu - altså turen IKKE dagen). Kæmpe oplevelser og indtryk vil tynge vores hoveder langt ned i hovedpuden og gennem madrassen om lidt. Vores uundværlige computer (som vi bestemt ikke kunne undvære) har fået smurt tasterne "(" og ")" - så forhåbentlig virker de (håber vi - altså mest for jer - synes vi selv).

Ellers er der ikke sket noget spændende i dag (men det var også rigeligt ik'?) (sov godt...)

Dagens skribent (fra New Zealand - ikke Cairo) (som Ib-Rene ik'?): Poth för festen / Fest-offret NHÖP / Pest för hoften. Alias: Steffen Hörtop

Dagens billeder er gruppebillederne, der kan findes fra menuen!


Vi ses i morgen!



I går - I morgen


Dagens dagbog er sponseret af:
Roskilde Bank - din lokale bank

Roskilde Bank er Drengekorets hoved-sponsor for turnéen til New Zealand 2004