Researchtur til USA 2009

Tirsdag til lørdag
Efter flere dages kørsel gennem ørkenen er vi kommet til et virvar af motorvejsfletninger og mange biler over alt. Det udløste spørgsmålet om, hvordan en cowboy finder vej uden GPS. Det spørgsmål lod vi hænge i luften, mens vi besøgte den danske kirke i Los Angeles.

Men lad os starte med at fortælle om de sidste dages forberedelser:

Vi forlod Yosemite efter en snak med den lokale Ranger om nationalparkens muligheder for os. Han var af typen der mente, at alle vandreture, hvad enten de var få timer eller flere dage længde, kunne anbefales. Så han ville derfor ikke foreslå nogen bestemt frem for andre på vores vegne. Det var nu heller ikke det vi havde forventet, så i stedet købte vi en hike- bog, som Svend senere vil hygge sig med for at finde de mest velegnede ture.

Vi satte vores ustabile Neverlost GPS med destination ”Las Vegas” og kørte ud af Yosemite ad en anden vej vil vi vil gøre til sommer. Vi har nemlig, med baggrund i besøget nu, besluttet at sommerens tur skal gå over Tioga-passet, som her i maj er lukket af sne. På den måde får vi set en masse spændende ting på vestsiden af Sierra Nevada-bjergene, bl.a. Saltsøen Mono Lake og Death Valley og køreturen bliver kortere frem til Las Vegas.

Vort bosted og værtinde i Las Vegas

Nå, men vi kørte så videre syd over gennem ørken og tørre bakkede landskaber. Forskellen mellem den frodige nationalpark og det vilde vesten er meget slående. Fornemmelsen af at være rigtig cowboy med sand i munden kommer helt ind i den kunstigt afkølede bil, der gør sit for at dæmpe udetemperaturen på omkring 35 grader C ned til lidt over 20 grader inde i bilen.

Denne turs største imødekommenhed – blandt rigtig mange - oplevede vi på vandrehjemmet i Las Vegas. Men vi måtte hurtigt videre og tog turen gennem en pseudo-samling af verdens største turistseværdigheder såsom Sfinksen, New York, Eiffeltårnet, Venedig, der alle ligger på hovedgaden, The Strip, i spillebyen.

Derfra rullede hjulene mod Grand Canyon for også der at finde udfordrende aktiviteter til de to dage vi vil tilbringe der. En snak med en Ranger i parken gav os vigtig information, som vi ikke ville kunne læse os frem til i nogen rejsebøger. Vejrforholdene for netop den periode vi er i grand Canyon er meget svingende fra sol til overskyet og regn med lyn. Derfor blev vi enige om at have en plan B i baglommen, hvis vi bliver forhindret i at tage på hike ned i dybet.

Grand Canyon som vi skal på hike ned i

På turen mod Stillehavet drejede vi af fra motorvejen og kørte et stykke på den legendariske Route 66. Her oplever man den ægte prærie og ser motels og cafe’er som vi ellers kun kender fra amerikanske film.

”Det er nu sidste aften, hvor vi ikke skal tidligt op i morgen”, som Tom så smukt udtrykte. Dagen derpå lavede vi aftaler med vandrehjemmet og Clairemont Lutheran Church, hvor vi skal give koncert. I aftalen indgår nu også bespisning og smalltalk med menigheden, når vi kommer til sommer.


Den danske kirke i Los Angeles, hvor vi skal synge


Afslutningsvis fik vi også mulighed for at kigge på nogen af de mere ”turistede” ting, som vi får bedre tid til på sommerens tur.

Finn Finder en skovbrand at forevige


Flyveturen kan blive lang – især om natten.

Vi ses derhjemme.
Finn the leader, Svend the driver and Tom the altmuligmand.