Dag 7, torsdag d. 28/7

Fødselsdag i Slovenien

Hvordan er det at holde fødselsdag under en kortur?

Som en af de mest erfarne herrer i koret, har jeg oplevet lidt af hvert. Specielt mine fødselsdage undervej, har altid været en oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

Første gang jeg havde fødselsdag på en kortur var i 1997, da koret var i Grønland. Siden har jeg holdt fødselsdag i USA i 2009. Og nu i Slovenien. Alle 3 steder er helt unikke og svære at beskrive med få ord.

Men jeg skal da prøve at beskrive dagens aktiviteter efter bedste evne.

De små poder blev vækket omkring klokken 8, hvorefter de blev sendt ned til den storslåede slovenske morgenmad med røræg, salami, 2 udgaver af lyst brød og andre mere eller mindre sunde sager. Selvfølgelig fravalgte man de usunde, og spiste de sunde…

Bussen afgik fra vandrehjemmet lidt over 9:30, hvorefter vi kørte i 1 times tid til Postojna-grotten. Undevejs underholdt Finn med anekdoter og andre morsomheder. Busturen foregik i tørvejr, så øsende regnvejr og afsluttedes i tørvejr. Undervejs havde alle klædt om fra civil til kortøj. Da bussen drejede ind på parkeringspladsen, og åbnede dørene begyndte de at sile ned igen, og det fortsatte i de næste 20 minutter. Vi havde da bevæget os fra bussen til grottens indgang, og smidt vores medbragte jakker, huer og vanter, alt sammen drivende vådt.

Finn dirigerede koret på plads og snart var vi alle klar til at synge de gode, gamle og sørgmodige fædrelandssange. Dette blev dog hurtigt ændret af Hr. Korleder Evald, som i stedet ville synge nogle af de mere lystige.

Snart stimlede folk sammen, for at øre på skønsangen fra koret. 2x 10 minutter blev det til i alt, inden vi i tørvejr dog under jorden. Dette foregik med et mange meter langt tog, bestående af små 6 personers vogne, 2 på hver bænk. Reglerne blev lige endnu engang udstukket for drengene, at de ikke måtte stå af i fart, røre ved noget, ikke tisse op af dem, og generelt bare opføre sig ordentligt.

Da toget satte i gang, og vi kom ind i første hule, hujede drengene som små gadedrenge, og ord som ”fantastisk”, ”smukt”, ”ubeskriveligt” og ”største oplevelse i mit liv” flød i en lind strøm over de mange danske sangeres læber. Turen på 2 kilometer blev en kold fornøjelse, og de fleste konstaterede også, at de frøs da vi ankom til endestationen. Temperaturen var heller ikke mere end 8 grader!!! Stor omvæltning at komme fra omkring 20 grader.

Vel ankommet til hulen, gik man i samlet flok den kilometer, som vi i denne omgang skulle forcere. Meget lidt i forhold til de 10 km vi gik for blot en 4 dage siden. Faktisk tror jeg de fleste af jer vil blive overraskede over hvor meget jeres små pus går. Det ender gerne med 3-4 kilometer om dagen. Nogle dage endnu mere.

Den kilometer vi gik, foregik i store fugtige drypstenshuler, hvor drengene benyttede en hver chance til at tage billeder. Blitz er forbudt, fordi de igennem millioner af år har udviklet og tilpasset sig p.g.a det meget spændende dyreliv i grotterne, hvor mange dyr ikke har øjne, p.g.a. de mørke grotter. Så alternativer blev taget i brug, for at få gode billeder. Men alle var enige om, at det var en stor oplevelse at se det enorme udvalg af drypsten og klippeformationer. Antallet af forskelligheder er umuligt at tælle, og ligegyldigt hvor man kiggede hen, så var der nye formationer, eller nye vinkler på allerede sete formationer.

Undervejs gjorde Hr. Korleder Evald holdt, og fik os til at bryde ud i enkelte danske sange, inden vi til sidst ankom til ”Koncertná Dvorana”, koncertsalen, hvor man pænt stillede op, og sang et par latinske motetter og ”I skovens dybe stille ro”. Utrolig smukt og den mest imponerende akustik, som selv ”Koncerthuset” kun kan misunde. Også er det her naturens egen koncertsal…

Efter endnu et gruppeopråb, traskede folk til toget, som igen tog os 2 kilometer tilbage til vores udgangspunkt, hvorfra vi gik tilbage til bussen og den ventende busfrokost. Den blev indtaget med så stor en appetit, som kun en flok sultne drenge kan have.

I bussen på vej til Ljubljana, blev der observeret en MEGET stille bus. Alle sov, og havde vist godt af den time de fik, for resten af dagen skulle foregå i Lubljana. Her blev der kigget på by, købt lidt ind, spist is, spist aftensmad på anbefalede restauranter og igen spist is, inden man vandrede tilbage på vandrehjemmet og hyggede sig med hinanden, spillede kort og snakkede. Vandrehjemmet havde arrangeret en DJ til at spille lidt musik i gården, men han lukkede sin fest omkring kl 23, hvor de fleste af de små poder heldigvis allerede var sendt i seng og forhåbentlig sov sødt.

Hvad mange i koret har oplevet, så er Ljubljana en lille perle her i Østeuropa. Den er meget behagelig, selvtilfreds, og stræber ikke efter at efterligne andre storbyer. Med sine cirka 260.000 indbyggere er den ikke stor, og det kan også mærkes på væremåden i byen. Dejlig afslappet og med andre spændende steder. Vi bor en lille kilometer fra byens centrum, så der er mange muligheder for at kunne udforske byen, også er det en af de mindre hovedstader i Europa.

Men hvordan er det så med fødselsdag i koret…

Ikke så forskellig fra andre fødselsdage, bortset fra at man her får sunget fødselsdagssange af +50 gode sangere. Det er altid en oplevelse. Finn sidder med mikrofonen og styrer slagets gang, indtil han hører en forkert tone, som altid skal rettes. Personligt har jeg nydt dagen med de oplevelser, som alle de andre også har haft. En god middag med mine gruppemedlemmer, og ellers bare nydt en god dag, hvor vejret heldigvis ændrede sig fra det dårlige og kølige, til det dejlige og lune. At være sammen med en flok mennesker man har et godt forhold til, og som man har kendt igennem al den tid de har været i koret (har selv snart været med i 16 år) gør bare dagen endnu bedre.

Dagens reporter: Johan Clausen

Dagens citater:

”Det her er Norge, bare omvendt”. Matthew og Chrilles sidder og diskuterer, hvordan de bedst kan beskrive Postojna-grotten.

”Det her er vildere end Dæmonen”. Mads Andersens beskrivelse af togturen i Postojna-grotten.

”Svinepindene i Kaukasus har større næser.” Sætning hørt i en samtale mellem en flok herrer der begynder at diskutere forskellige arter pindsvins størrelse, efter at have observeret det lokale pindsvin indtage vandrehjemmets baggård.

”Imponerende hvad bierne kan lave honning af”. Nicklas kigger imponeret på blåbærhonningen, som solgtes ved Postojna-grotten.

Gruppebillede foran indgangen til grotterne.


Vi synger for dem der venter på at komme ind.


Drypsten i alle farver og former.


Det var en god idé ikke at hopper over hegnet, der var steder man ikke ved hvor dybe er.


Vi synger i den kæmpemæssige grotte kaldet "koncertsalen"


Der nydes selv-smurt frokost.